resumè af tekst 2

At skabe antropologisk viden om børn

i kapitlet vil de søge og præcisere hvilke særlige perspektiver antropologien kan biddrage med i forhold til studier af børn og pege på sammenhængen mellem teoretiske refleksioner og etnografiske metoder.antropologisk ses i kapitlet som en videnskabelig siciplin, der er rettet mod børnene og de sammenhænge de indgår i.

Der bliver udforsket i børnenes hverdagsliv og den antropologiske viden er rettet mod betydningssystemer og sociale processer og er derfor optaget af at forstå kompleksiteten ved den menneskelige sameksistens frem for anvendelses orienteret kortlægninger af prædefinerede problemstillinger.

Den antropologiske viden om børn er hermed et ideal for en forskningsmæssig åbenthed som der giver indsigt i sammenhængen mellem børns handlinger, opfattelse og opvækstbetingelserne og relationer. Et ideal om at indfange den kompleksitet der viser og kan forklare menneskelig praksis gennem en systematisk afdækning og analytisk adskillelse af de mange sameksistentielle sociale og kulturelle forhold. Antropologisk viden skabes ved en tilstedeværelse i ”felten” hvor man i længere tid indgår i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker, man udforsker for at få så meget overblik/indtryk over/af deres liv og opfattelser som muligt, dette ”feltarbejde” kan vare i måneder og endda flere år. Det kan tage så lang tid fordi at det kun er observationer af individet der kan give svar som et evt. spørgeskema eller et kort visit ikke ville kunne give. Det er kun at se individet i det`s dagligdag der kan give de svar.

”feltarbejdet” er også ligesåmeget at undre sig over det man møde og stille spørgsmål til de handlinger man ser, i børnehaven ser man for eks at børn bliver tilbudt at plukke bær den ene dag og male den anden dag og diverse andre aktiviteter, det synes ikke at have et bestemt formå og det er heller ikke et krav at børnene deltager i aktiviteten.

Centralt i feltarbejdets terminologi står begrebet deltager observation.der står i kap. At det er vigtigt at deltage i observationen for at kunne forstå det man ser og ikke kun får den opfattelse man henter fra begreber fra ens egen verden. Man skal altid huske at holde sig distangseret fra individet man observerer for at kunne indsamle den nødvendige data/impiri.

Det er en nødvendighed at kunne ditancere sig selv fra de/det individ man observerer for at kunne holde en professionel distance og få en forståelse af livssituationen, der bliver i kap. Nævnt børnearbejde i tanzania, der er det en nødvendighed at kunne distancere sin egen barndom fra deres barndom og observere hvorfor det er en nødvendighed for de børn at arbejde.

Ifeltarbejdet med små børn kan det være en god ide at benytte sig af en bånoptager eller fimle observationerne fordi at stille børn ellers kan blive overset, hvor de ved at observationen bliver filmet kan de komme til syne. Når store dele af børneforskningen i dag lægger vægt på børns egne fortolkninger udsagn og handlinger er det fordi at vi herigennem får helt andre typer af viden om hverdagslivet som den former sig i konkrete sammenhænge for visse børn. Og denne viden sammenholdt med med indsigten i hverdagslivets interaktioner,de fysiske omgivelser og sociale betingelser, bidrager til vores teoretiske fortolkninger af såvel børns sociokulturelle livsomstændigheder som mere overordnede kulturelle forestillinger og værdier.