DKK. Resumè af tekst 3
Artiklen handler om de forskellige kulturbegreber der har været på spil i det børnekulturelle område op igennem årene. Artiklen fortæller om den kultur der har ændret barndommens struktur fra den samfundsmæssige udvikling fra et moderne industrisamfund til en senmoderne videns– og oplevelsessamfund.
Thomas Ziehe som var en tysk professor i pædagogik var tidligt ude med en mening om konsekvenserne af den igangværende kulturelle forandring der var under opløb. 
I 1950èrne finder en kulturel frisættelse sted.
Op til 1980èrne- kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner havde monopol på hver sin tilgang til det æstetiske og de kvalitetsforestillinger, der knyttede sig til forvaltningen af det.
I 1980èrne bliver alt æstetisk ischenesat og kan ses i lokalplanerne og på reklamesøjler
Efter 1980érne bliver de overnævnte monopoler og æstetiske teknikker brudt, og udtryks og kommunikationsformer begynder at blive taget i brug i hverdagen.
Børnenes kulturelle muligheder har fra 1950èrne rykket sig markant i forhold til nu, og det skyldes i høj grad medierne. Der er kommet rigtig mange æstetiske udfoldelses muligheder men til gengæld knap så mange fysiske udfoldelsesmuligheder. I tagt med at der er kommet flere æstetiske udfoldelsesmuligheder er der til gengæld langt fra børnenes hverdag og de æstetiske udtryk derfra og den professionelle formidling til børnene som er de kunsteriske og kulturelle udtryk. 
Fra 1950èrne og frem til det 20`ne århundrede legede børnene meget udenfor. Det var de fysiske aktiviteter der var focus på. I dag er det mere de æstetiske aktiviteter der er focus på. I det 20`ne århundrede begyndte børnene at bruge computere og frem til til 21`ne århundrede er det kun blevet mere udbredt og har bredt sig til uddannelsessystemet. Og det er for at følge udviklingen i resten af verdenen. Børn i dag ville ikke kunne tænke sig til at to dåser med en snor fra den ene til den anden dåse kunne fungere som en tlf. det er affald.

DKK Aktivitet 4
Jeg har i forløbet børn og deres legekultur lært meget om børn og hvordan deres egen æstetiske leg påvirker dem og hvordan vi som pædagoger kan påvirke børn æstetisk. Jeg har lært at en tegnefilm ikke bare er skønheden og uddyret men at barnet vil finde en relation i tegnefilmen. Min datter er for eks. Dybt optaget af Belle og har endda overværet hvordan hun står foran spejlet og sætter sit hår.. (hun er kun to!)
Jeg har lært at en tegning ikke bare er en krussedulle, men noget barnet har oplevet eller sammenligner sig selv med og at man kan bruge tegninger, tegnefilm gakkede gangarter som lærerigt for børnene og på den måde med leg lære børnene det man nu sætter sig for at lære dem. Eks. Hvis det nu er insekter man vil lære børnene om så er der jo alverdens børnesange der handler om ederkopper, mariehøner og snegle ellers hvis det nu bare er farverne man vil lære børnene så kan man bruge sangen jeg vil male kjolen blå og sætte børnene med en masse farver og papir ved et bord og selv lade dem tegne det de hører eller forestiller sig.. fantasien har ingen grænser